Til topps på Tryvann

Mont Ventoux er Giganten i Provence og vi kan fint kalde Tryvann for Oslos gigant. Stigningen op fra Gressbanen er legendarisk i cykelmiljøet i Oslo: ca. 5,5 km og ca. 400 højdemeter. Det giver en gennemsnitlig stigning på ca. 7%. 

Superflot stigning på tørre veje om sommeren – og superspændende udfordring, når vi cykler i december.

 

Planen er enkel:

  • Der er start fra Shellstationen ved Gressbanen (krydset Holmenkollveien/Stasjonsveien) og slut på parkeringpladsen på toppen. 
  • Der er ingen tidtagning og vi kører ikke som et ritt.
  • Det er valgfrit hvilken cykel du stiller til start på.
  • Der er fællesstart kl. 14.00, 16.00, 18.00 og 20.00 – ikke som i et cykelritt med pistolskud og afspærrede veje: vi sætter stille og roligt i gang og kører alle i eget tempo op ad bakken.
  • Derudover kan der startes frit i hele perioden fra kl. 14.00 – 20.00: der er ingen påmelding og du behøver ikke startnummer eller andet – du melder dig blot ved Hjelperytternes vogn på parkeringspladsen på toppen og siger, at du har cyklet strækningen. Du er naturligvis særdeles velkommen til at cykle flere gange i løbet af dagen!
  • For hver gang, der kommer en rytter til tops, doneres der 100 NOK til Hjelperytterne. Sponsorer er Scandic Vulkan og Advokatfirmaet HBN Henriksen Bakke-Nielsen.
  • Der er varm drikke på toppen – og mulighed for at gå indenfor hos Shell ved Gressbanen.
  • Hvis du ankommer i bil, opfordrer vi til at du parkerer på parkeringspladsen på toppen – så er du tæt på din bil, når du har gennemført en eller flere ture op.
  • Sørg for at du har godt med lys på cyklen og reflekser på tøjet – også selv om du kører mens solen fortsat er på himlen. Det er vinter og det er VIGTIGT AT VÆRE SYNLIG!
  • ALLE FÆRDSELSREGLER SKAL NATURLIGVIS OVERHOLDES!
  • Igen: Vi kører ikke som et ritt, men som en morsom oplevelse og udfordring, hvor vi samtidigt samler penge ind.